En presse meddelelse der ikke holdt stik!

Efter at have postet mit indlæg om Nielsignes nye skole. Kunne jeg ikke dy mig for at læse tidligere indlæg på siden. Hvor er der mange fantastiske oplevelser jeg havde glemt både små og store. Et indlæg står dog og spøger særlig meget i mit hoved, det er et skrevet i november 2011 kaldet “Presse meddelelse”.

Her kalder jeg vores hjemvendelse til Danmark for et besøg, for ikke at love for meget. Og skriver at det vigtigste for os er at finde en god skole til Oskar og et sted vi har lyst til at bo. Og understereger at dette ikke nødvendig vis er i Odense eller Danmark. Der er nu gået snart gået 3 år siden vi landede i Kastrup med 14 måneders fantastisk oplevelser i hovedet og 500 kr på lommen. Og jeg må med skam erkende at jeg ikke er levet op til mit eget indlæg.

For vi har ikke fundet en god skole til Oskar endnu, tvært imod kæmper vi stadig med Seden skole, der aldrig bliver den skole vi drømmer om. Nielsigne har som response på dette været skrevet op til alle skoler i hele kommunen for at vi kunne vælge noget anden til hende. Hun er kommet ind på Henriette Hørlykke. Som helt sikkert er en bedre skole end Seden. Men er det den bedste for os, det er jeg ikke så sikker på!

Også på bolig området har vi fejlet. Vi (læs de voksne) er ikke særlig begejstrede for at bo hvor vi bor. Og det har stået mere eller mindre klart for os lige siden vi ankom til Danmark. Men da vi kom hjem var vi flade som fregner og de ejendomsmæglere vi havde på besøg vurdere vores hus til mindre end vi havde købt det for. Så salg var ikke en mulighed. Derfor var vi på en måde stavnbundet til stedet. Nu er der gået 3 år og børnene har knyttet sig til stedet. Børn er fantastisk de klarer sig der hvor de er med det der er. Mens vi voksne der har fugleperspektivet og kender alle mulighederne hellere vil noget andet. Men det gør det svært at tage beslutningen at sælge og flytte, især fordi vi ikke ved hvad alternativet er. Jeg har utrolig mangen meninger om mit liv som det er i dag, men jeg har ikke noget alternativ. Hvis jeg bare var mig selv ville jeg vende det hele ryggen og se hvad jeg mødt på min vej. Men er det en måde at handle på når man har ansvaret for 2 børns opvækst?

Her er hvad jeg ønsker mig:

  • Et daglig liv hvor vi er en del af hinandens liv
  • Et mere simpelt liv (indenfor de sidste 10 år af mit liv har jeg befundet mig bedst i en bambus hytte i junglen hos Nonet og på en kanotur i ødemarken i Sverige)
  • Et aktivt ude liv hvor fysisk udfoldelse er en naturlig del af hverdagen
  • At leve i et samfund hvor man interessere sig for hinanden og hvor folk er glade og smiler
  • Hav
  • At vågne frisk og udhvilet fyldt med sprudlende liv og iver efter at se hvad denne nye dag mon har af overraskelser i ærmet til mig.
  • Mest af alt et liv hvor ordret “travlt” aldrig bliver brugt (jeg husker tydeligt da vi kom til danmark og Nielsigne er morgen spurgte mig ” hvad betyder travlt mor”. Jeg blev både stolt og ked af det. Stolt over at min datter på 3 ,5 år endnu ikke havde oplevet at have det travlt og ked af det fordi hun nu skulle til at opleve det)

Hvis der er nogen der har et bud på hvor mine drømme kan gå i opfyldelse så sig endelig frem🙂

mnbnmbnm

Danmark et samfund opdelt i kasser, hvorfor?

Jeg har skrevet mange indlæg i tankerne det sidste år, men der er ingen der er noget frem til siden. Men nu har jeg tid masser af tid, for meget tid. Det er ikke godt for mig det giver for meget navle pilleri og alt for god tid til at tænke.

Nielsigen er lige startet i skole eller dvs i forårs SFO som det helt korrekt hedder. Men fordi vi har valgt at hun skal starte på Henriette Hørlykke så er der mere skole end SFO, så hun skal have timer og frikvarter.

Det er meget meget blandede følelser at jeg har set frem til dette. Alle har en mening om denne skole både dem der kender den og dem der ikke gør.

Jeg har prøvet at være positiv, og brugt alle mine SILVA teknikker til at fast holde et positivt billede af situationen. For selv om det ikke er et ønske senarie. Så er jeg slet ikke i tvivl om at af de 2 skoler vi havde at vælge i mellem Seden skole og Henriette Hørlykke så er sidst nævnte bedre end først nævnte.

I dag for 10 min sidden afleverede jeg så Nielsigen for anden gang til SFO. I går kom vi lige til tiden så jeg nåede ikke at snakke med pædagogerne. Man kan aflevere mellem 8 og 8.30. KL8.30 starter dagen med morgensang. Da vi kom et par minutter i halv i går. Fik jeg ikke sagte farvel til Nielsigen inden morgensang begyndte og ventede derfor, til det var slut kl. 9 og de skulle finde madpakker frem, med at giv knus og sige farvel.

I dag kom vi allerede 8.10 så der var mere tid og jeg gik til hendes primær pædagog og præsenterede mig og forklarede min arbejdssituation og tilbød min hjælp som ekstra voksen. Jeg fortalte også at jeg havde brugt en masse tid på at være med da Oskar startede i skole. Hvilket jeg synes havde været til stor gavn fordi jeg kendte alle hans klasse kammerester rigtig godt og derfor bedre kunne være en del af hans liv og følge med nu hvor han er stor og jeg ikke er med mere.

Jeg fik dog langt fra den respons jeg havde forventet. Jeg blev nærmest afvist. Pædagogen tænker sikker ikke han har afvist mig for han sagde følgende ” I er da meget velkomne til at være med frem til kl 8.30, men så skal I gå”. BANG der står jeg så og føler mig totalt afvist, reduceret til en der ikke har noget at bidrage med, en der ikke kan bruges.

Hvorfor er det at alt i det danske samfund skal være så opdelt? “Er du så og så gammel skal du ned i den kasse”. “Arbejder du indenfor det område skal du ned i den kasse”. ” Er du forældre skal du dumpe dit barn i en skole og holde dig langt væk til det ringer ud om efter middagen”. HVORFOR!!!! Hvem er det der har bestem at en familie har det bedst, hvis man tilbringer største delen af sit liv laaaaaangt væk fra hinanden og kun ses om om eftermiddagen og natten i sovende tilstand?????? Og kun der hjemme. Vi skal sandelig ikke være en del af hinandens daglig liv næææ nej. Skole for sig og familie for sig. Hvorfor er det de ikke kan se hvilken kæmpe ressource det er, hvis de forældre der har mulighed for det deltager aktivt i skolelivet? Det giver mig en kæmpe fordel at jeg kender alle Oskars klasse kammerater så godt, at jeg kan gennemskue en konflikt længe inden den har udviklet sig. Fordi jeg kender de enkelte børn og ved hvordan de vil reagerer i en given situation. Hvis jeg ikke kendte dem kan jeg kun hjælpe udfra Oskars forklaring og der er set gennem hans øjne og er blot en nuance af virkeligheden.

Det er ikke kun på det negative område at jeg synes det er fantastisk at kende alle børnene i Oskar klasse så godt. Det gør det også meget nemmere at snakke om skolen og kammeraterne der hjemme og være den del af hans liv. Når skolen ikke bare er et stort sort hul jeg ikke aner hvad der foregår i.

Så hvorfor? Hvorfor skal jeg afvises som mulig ressource? Hvorfor er jeg tilsyneladende den eneste der synes at det er en god ide at tage aktiv del i mine ungers liv?????? Please hjælp mig der ude med at forklare den anden sides synspunkter for jeg kan ikke se dem. Hvis jeg kan hjælpes til at se dem, kan jeg må ske komme til at forstå eller til nød respektere dem. For lige nu er jeg så konfus. Det er mig der har født børnene, men jeg må kun være sammen med dem uden for skole tiden, hvorfor? Hvorfor skal det være så skarpt opdelt?? Bare fordi det for langt de fleste ikke er en mulighed at blande det hele sammen er ikke forklaring nok. Jeg vil have en bedre. HJÆLP any one??

 

Farvel sommer god dag vinter

Vi er lige kommet hjem fra Spider house, hvor vi havde inviteret det halve af øen til sundowner/farvelfest. Endnu en gang skal vi vende ryggen til paradis og ansigtet mod Danmark.
Et Danmark hvor jeg ikke rigtig har noget at gøre. Jeg har sendt 10.000 ansøgninger det sidste år men har stadig ikke noget arbejde. Hvor spændende er det lige.
Når jeg ved hvad sidse vil sige slet slet til de dumme tanker og fokuser på noget godt. Så nu kommer der lige 10 gode ting ved Danmark
1) familie
2) ny fætter på vej i februar
3) ingen kakerlakker
4) øh kan jeg få lidt hjælp til resten???!!!!
Så er jeg kommet på en mere
5) det er sjovere at vinde i lotto i Danmark end i Filippinerne
Jeg tror jeg sover på det måske det hjælper

Hvis man ikke lige ved det kan man ikke lige se det !

I Philippinerne er de bedste oplevelser at finde tidligt om morgenen eller først på aftenen.
I dag var vi så heldige at vi var løbet tør for morgenmad. Hvilket resulterede i at vi måtte ud at spise meget tidligt. Morten havde aften forinden opdaget en restaurant lige nedenfor vores trappe. En lokal biks i pink malet bambus.

Vi synes begge at det er de lokale Filippinerne der en spændende at få i dialog. Og de synes heldigvis også at det er mega sjovt når turisterne finder vej til de helt lokale steder.
Denne morgen på det lokale eatery, fik vi udemærket morgenmad alle 4 til 405pp (48kr) til sammenligning kan jeg oplyse at en meget lille pakke cornflakes koster 600pp (60kr)og et halvt kilo havregryn 200pp (24kr) og 1L mælk 100pp (12kr). Så det er alså noget billigere at gå på restaurant end spise europæisk morgenmad hjemme. Også slipper man også for opvask.

Når men til age til det det handler om. Siddende der halvt ude på kørerbanen så vi Diniwid vågne op. Blandt andet kom der en meget smilende næsten tandløs dame gående forbi, på tur med sin ghettoblaster overskulderen med volumen på fuld hammer. Love song. Hun delte god morgen knus ud til os alle !?

International European school

Vores elskede skole Island International School er lukket mens vi har været væk. Det var en god skole og et tab for øen. Mange fastboende er rejst pga af denne lukning.
Lukningen har dog været god for den anden internationale skole på øen. Ide de oplevede en elev tilvækst på 30-40% fra den ene dag til den anden. De har således udvidet skolen lokale mæssigt med flere klasse lokaler og en hal/gymnastik sal.
Vores indtryk af denne skole sidste gang var ikke særligt positivt tvært imod bekræftede den alle mine fordomme om det engelske skolesystem. Hvor læreren ikke er en vejleder men en dommer og hvor hovedparten af skole materialet er multiply choose. Hvilket ligge langt fra det vi i Danmark kender som skole.
Men sidens sidst er skoleinspektøren blevet skiftet ud med en canadier. Som vi fik en længere ganske hyggelig snak med. Det er hans første skoleår så han var stadig fyldt med gå på mod og entusiasme. Jeg kunne godt lide hans visioner med skolen. Skolen er selvfølgelig stadig en anden end den dansk. F. Eks er der eksamen hvert trimester for alle elever fra prep-grade 9 (prep svarer til børnehaveklasse) hvilket jo ikke er særlig dansk. Han blev dog også noget overrasket over at høre at første eksamen in Danmark falder i 9 klasse.
Men alt i alt en skole jeg sagtens kan se oskar og nielsigne tilbringe deres skoletid i. Den er i hvertfald mindst lige så god som Seden skole, og i nogen henseende meget bedere. Så nu behøver vi ikke bekymre os om skole gangen hvis vi vælger at immigrere.
Mht til det dansk sprog. Har jeg siden sidst fundet ud af at der er en online skole for dansk børn bosat i udlandet. Hvor man kan tilmelde sig. De første par skoleår for man tilsendt fysiske materialer derefter foregår alt online. Eleven bliver tilknyttet en lærer som de kommunikerer både mundtligt og skriftligt med.
Formålet med skolen er at sikre at eleverne kan bestå folkeskolensafgangsprøve i Danmark, som jo giver adgang til det danskskole system her efter.
Så alle betænkeligheder i forhold til ungernes skolegang er nu manet i jorden.

Cola benzin

Lej en motorcykel og få svar på følgende spørgsmål:
– Hvilken benzin er bedst hvid eller rød cola?
– Hvor mange mennesker kan der være på en motorcykel? Er den fyldt når hele familien er på eller kan Jeppe lige klemmes ind et eller andet sted?
– Kan man nå styret med 2 børn foran?
– Hvordan føles det at blive spiddet i øjnene af den kaninører hårbøjle ens datter har på når man kører op af bakke?
– Er det en god refleks at vride gas håndtaget når man bliver bange/forskrækket under kørsel?
– hvor hurtigt kan man køre når spidometeret viser 0 km/t?