Oskars dag

Klokken er 16.49 i Danmark. Hvad den er her hvor jeg er ved jeg ikke præcist.

Vi har boet hos vores AU-Pair’s familie i omkring en uge. Det er super fedt. Huset de bor i minder mest om et lille dansk rækkehus ca. 90 m2 bortset fra at huset har egen have og rismark i baghaven.

Området vi bor i kan bedst sammenlignes med et dansk kolonihavekvarter. Alle ungerne farer rundt hele dagen – ud og ind hos hinanden. Oskar cykler rundt og leger.

Her er Oskar’s dag:

Stod op omkring kl. 7.30. Fik lidt sparsomt med morgenmad i form af et par små brød købt af den cyklende bager.

Ud og tage en morgen-cykeltur og lege lidt i sandbunken.

På gåtur med Mor, Far, Lillesøster Angie og hendes lillesøster Ivy op til skolebørnehaven, som er en lilleskole med en skoledag, der varede ca. 1 time. Oskar deltog og fik lært at tegne lige streger. Dejligt at se den lokale lærer undervise Oskar uden at de kunne et ord til fælles.

Hjem igen til frokost og siesta.

Op fra siesta – leg i haven og på tur med mor, far og lillesøster i en motorcykel med sidevogn inkl. hundehvalp op til en butik og hjem igen.

Mere leg i sandbunken, cykeltur på den stille vej, hvor vi bor, på knallerttur med en af naboernes unger og hendes far. (De kører stort set aldrig over 10 kmt, så det gik).

Ned og kigge på dæmning og se nogle andre børn fange krabber.

Lege lidt videre, spise aftensmad og hygge om aftenen med mor og far.

Sent i seng fordi han lige skulle se far spise et æg med kylling i.

Hvem er rig og hvem er fattig?

Når man ser på Oskar’s dag her i sammenligning med derhjemme, så er det slående, hvor fri en tilværelse han har hernede. Vores er tilsvarende fri og vi spørger os selv lidt, hvem der i grunden er de rige her.

Jeg blev klippet idag til 7 kr. inkl. massage. Oskar’s cykel han lige har fået har kostet 130 kr. – Med sådanne priser er det svært at bruge penge, så selvom vi har et noget dyrere hus og har kunnet aflønne Angie med 5 gange hendes normale månedsløn hernede, så er vi begyndt at tvivle på hvem der er de rigeste.

Os, der lever et sted, hvor vi er tvunget til at arbejde 9 ud af 12 måneder om året for at kunne betale vores regninger eller dem vi besøger, hvor det kun er faren, der arbejder.

Vi er lidt romantiske lige nu, så vi håber i vil bære over med os. Her er dejligt at være, fred og ro til at arbejde og nyde hinanden.

Jeg er blevet færdig med endnu en version af forretningsplanen til Eregner. Det er et spændende projekt. Jeg har fundet nogle super-dygtige folk hernede jeg vil udvikle det sammen med. Det skal nok blive godt.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: