Lægebesøg

Lungebetændelse, bronkitis og sår med infektion…

Denne uge har budt på en del besøg på det lokale lægehus.

Da vi ankom til Filippinerne var Nielsigne forkølet, hvilket blev værre og værre. Angies mor havde i et stykke tid været meget bekymret, ”for jeg havde jo ladet Nielsigne lege udenfor i både regn og sand, så det var jo klart at hun ville blive syg”🙂

Da hun begyndte at hoste frygteligt om natten blev Morten og jeg enige om, at vi hellere måtte tage til lægen.

Mandag morgen kl 9.30 sad vi således uden for lægehuset sammen med en masse andre og ventede på at lægerne og sygeplejerskene skulle komme. Vi var noget spændte på standarden. Men blev positivt overraskede.

Endelig ankom de og åbnede klinikken. Alle ventende patienter gik stille og roligt indenfor. Ikke noget med at masse, sådan som jeg har oplevet det i DK. På døren hang en stak numre, vi fik nummer 4. Jeg forberedte mig på at skulle bruge det meste af dagen på at vente på klinikken. I DK kommer vi ofte først ind ½-1 time efter vores tid. Men ret hurtigt blev det vores tur først hos sygeplejersken.

Først skulle der laves en journal over Nielsigne. Der blev meget sirligt skrevet i hånden. Stor var forundringen da vores adresse var hos Angie. Kunne de mon for lov til at høre, hvordan det kunne være vi boede der og ikke på hotel? Derefter blev Nielsigne vejet og vi blev henvist til igen at vente på lægen.

Lægen konsulterede os i venteværelset. Hun lyttede til Nielsignes lunger gav os to farvestrålende æsker medicin. Det ene mod hoste og det andet var antibiotika. ”Hun skal have medicin 4 gange i døgnet kl 6am 12am 6pm og 12 pm, er det ok med jer?” Ok? Selvfølgelig hvis hun var syg så skulle hun da have sin medicin. Så var konsultationen ovre og lægen rejste sig for at gå. Jeg havde dog tusind spørgsmål, først af alt hvad fejlede min datter egentligt? Lægen reagerede både overrasket og noget irriteret over mit spøgsmål. Nærmest som om hun troede, at jeg drog hendes konklusioner i tvivl. Det var helt tydeligt at hun ikke var vant til at patienterne havde spørgsmål.

Klinikken er et gratis behandlings sted. Så vi kunne ikke få lov til at betale for medicinen, da det var doneringer. Vi mente dog at disse doneringer nok kunne bruges bedre på mere hårdt trængende end os. Men nej vi kunne ikke få lov at betale. Angie var med og forstod problemet og viste Morten hvor han man kunne donere til klinikken så enden blev at Morten donerede 1000 pesos.

Tirsdag morgen vågnede jeg med hævede fymfekirtler i benene. Der er tusind myg her nede og de eeeelsker at stikke. Jeg havde kradset i mine myggestik, så der var kommet sår, hvilket resulterede i at jeg om dagen blev hjemsøgt at fluer og selvfølgelig endte det med betændelse. Sæbe og kogt vand havde ikke virket. Så vi måtte til lægen igen. Jeg fik udskrevet en recept på antibiotika og creme til behandling af sårene.

Onsdag dejlig dag ingen var til lægen.

Torsdag morgen vågnede vi alle 4, eller vågnede er nok så meget sagt, mere korrekt er det nok at skrive at det blev morgen oven på en nat, hvor Oskar havde holdt os alle vågne med en meget tør hoste. Så afsted til lægen igen. Det lød fuldstændig som Nielsigne og hans næse løb også hurtigere end toiletpapiret.

Jeg syntes efterhånden det var lidt småpinligt. Sygeplejerskerne måtte jo tro det var en flok hypokondere fra Danmark der gæstede deres by.

Lægen lyttede til Oskar og sage at han havde begyndende bronkitis. I det øjeblik kom Angie ind af døren hun havde leget med Nielsigne udenfor, hvorefter samtalen slog over i Tagalog. Lægen skrev en recept og efter et par minutter var konsultationen overstået. Der sad jeg så og anede ikke hvad der var blevet sagt. Angie forklarede at oskar to gange i døgnet skulle sidde og indånde dampen fra kogt vand gennem en tragt og at vi skulle til en drugstore for at købe medicin.

Med noget spænding er vi nu vågnet de sidste to dage ind til videre er der dog ikke flere der er blevet syge.

Alt i alt har det været en overraskende positiv oplevelse at være i forbindelse med sundhedsvæsnet her nede. Jeg er helt flov over min forudindfattede holdninger på det område.

Elektronisk patientjournal

Hernede er patientjournalerne 100% papirbaseret. De står på en reol i venteværelset. Patienterne finder dem selv. Et super-system, der gør hele sagsgangen (for simple ting) meget hurtig.

2 responses to this post.

  1. Posted by helle gregersen on 31. januar 2011 at 09:51

    Hej Hanne og Morten.
    Har fået mulighed for at følge jeres filipinske “eventyr.” Kan mærke, at der ikke skal meget til at “tænde” udlængslen, men vi er vist blevet for gamle eller tiden er ikke til for os at rejse… andet end som turister. Desto skønnere er det så, når ens børn gør det:) det giver jo os forældre mulighed for at komme lidt rundt.
    Jeg glæder mig rigtig meget til at følge jer på jeres rejse og sender mange hilsner til hele familien.
    Kærlige hilsner fra Helle og Kjeld

    Svar

  2. Posted by karsten on 1. februar 2011 at 14:43

    Hej med jer!
    Lige hjemkommet fra Barcelona, med lidt rejsefeberrester i baggagen. Godt at høre at livet leves og opleves med alle lokale facetter, og afslappethed trods lidt bacilleabgreb mm.
    Omkring den afslappede livsstil har du ret Morten – der romantiseres nok lidt – med det skal jo også til . Det er jo netop forskellene – kulturelt, som socialt – der er medvirkende til at give oplevelser, eftertanke og forandring, og ja, man bliver jo list romantisk imd imellem, når følelserne og tankerne pirres.
    Vi er lige fyldt med arkitektoniske og kunsterriske oplevelser fra Gaudis værker i Barcelona, og det er heller ikke så ringe endda.
    fortsat god vind……………lyder fantastisk med udviklingen omkring eregner……men det sagde jeg jo!!!!!!! pøj, pøj.
    Karsten

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: