På eventyr med den lille familie

Sidse Matras her🙂

Jeg fik den enestående mulighed og tage over til min dejlige søster og hendes damilie på Fillipinerne. Så jeg hoppede i flyceren d. 3 marts og vupti så stod jeg pludselig omme på den anden siden af jorden. Jeg blev hentet af Hanne i lufthavnen, eller det vil sige en lettere oppustet og rød i hovedet Hanne… Der hvor hun aller nådigst havde fået lov til at stå og vente på mig i lufthavnen stod der nemlig ordet “arrived” ud for mit fly nummer og blinkede og blinkede, hvilket det havde gjort i MINIMUM hundrede år:). Så hun var rigtig nervøs for at jeg gik rundt indenfor og ikke kunne finde ud. Hun prøvede at snige sig ind på alverdens måder men dette virkede ikke. Alle steder blev hun stoppet af meget vigtige vagter.

Jeg vidste i mellemtiden intet om dette. Mit fly var forsinket i ca. 1 time, men det havde Hanne jo ingen chance for at vide da skærmen oplyste af flyet var ankommet.

MEN ud kom jeg og fik en meget svedig, men dejligt knus af min savnede søster.

Derfra to det ca. 2 timers køretur ud til Dampol hvor de bor hos Angies familie. Her blev jeg modtaget af to meget glade børn, Oskar og Nielsigne. Det var så dejligt et gensyn. Nielsigne bosatte sig stort set på min arm det næste døgnstid🙂 Hun sov sågar i min seng.. SÅ hyggeligt.

De første par dage gik med at bekæmpe min jetlag. Så når de andre var trætte var jeg fuld af pep. Ellers gik tiden i Dampol med at indhente alt det forsømte med Hanne. Vi tog på ture til det nærmeste marked og endte inde i en kæmpe galla kjole butikken. Det skal lige siges at det er MEGA varmt at tage galla kjoler af og på i 100 graders varme. Men inden vi så os om havde Hanne fundet en lækker grøn (surprise) galla kjole og jeg havde fået taget mål til en skrædder syet kjole, som skal bruges til bryllup her den 9 april. Til den nette sum af 150 bobs. ET SCOOP uden lige.

Fra Dampol tog vi ud til øen Boracay hvor vi er nu. Vi bor på hotellet Vila Camilla. 10 skridt så er vi nede ved vandet. Vores udsigt byder på grønt hav, og knald blå himmel.

Dagene går i absolut børne tempo. Det er SUPER hyggeligt. Dog sniger jeg mig ind imellem væk og tager lidt Sidse tid.

En dag kom Oskr og spurgte mig om vi ikke skulle gå på loppemarked. Det er de små lokale boder han kalder dette🙂 Så vi traskede afsted på eventyr. Først og fremmest skulle vi købte en t-shirt til am for han var ved at blive rød, så vi fandt en med et fint hjerte på – I love Boracay. Den var han meget glad for. Derefter måtte han finde en ting han gerne ville have. Valget faldt på en friss bee som vi bagefter spillede med neden på stranden.

ABSOUT kvalitets hygge med min nevø🙂 En anden morgen blev jeg vækket af Oskar ved et kys på min kind.. ahh

Nielsigne har lært og sige Sidse, eller det vil sige SISI… Mit hjerte smelter når hun kommer rendende og siger “oppe Sisi” så kan man da kun tage hende op

Her til aften har vi været på Fillipinsk resturant, og derefter på isbar. HAPS..

Livet er absolut herligt, afslappende og dejligt her.Så dejligt at jeg har forlænget mit ophold med en uge🙂

Kh Sidse

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: