Life is short – Eat desert first

Sådan står der på en plakat med billedet af et stykke Leche Flan (En slags desert). Plakaten hænger på en af vores yndlingsrestauranter: Smoke. Jeg har godt lagt mærke til plakaten fordi jeg godt kan lide teksten, der vender alt, hvad jeg er opdraget til på hovedet.

Jeg har altid spist chokolademadden til sidst.

Nu ved jeg hvem, der står bag plakaten. Hun hedder Joan, er med på Hannes rohold og lever af at lave Leche Flan og deltage i trommeevents leveret af Jungle Boys, der er en flok mænd fra Hannes hold, der spiller på trommer.

Jeg snakkede med Joan på vores overnatning på stranden, som vi var på sammen med Hannes rohold igår. Jeg kom til at spørge om hvad Joan lavede (selvom jeg ved at det ikke er vigtigt). Her fik jeg et for mig fantastisk svar og hele historien bag.

Joan arbejdede i Manila indtil for nogle år siden. Hun tog på 5 dages ferie til Boracay og tilbage til Manila igen. Her gad hun ikke tilbage til sit job som bestyrer af en café, så hun blev bare væk. 4 dage senere var hun tilbage på Boracay med alle sine ting. Siden har hun levet af småjobs. Hun har et par gange haft almindelige jobs, men har aldrig holdt mere end 1 dag. Hun bor i et værelse et sted på Boracay, sikker til omkring 100-500,- / måned. For en Leche Flan får hun 400 pesos (50 kr.). Hun laver dem hjemme på bestilling fra restauranten hun har plakaten hængende hos. For at deltage i et trommeevent med Jungleboys får hun min. 1.000 pesos (130 kr.) plus gratis mad og drikke.

Derfor havde hun tid til at være med til at sove på stranden ligesom en del andre fra roholdet, selvom det blev flyttet med en dags varsel. Nu jeg tænker efter kan jeg godt se, hvem der var med på stranden og sove. Det var turister som os og dem af de lokale, der ikke har et fast job.

De bedste ting i livet er gratis… Men har vi tid til at nyde dem?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: