Gensyn med Manila

I vores hukommelse var Manila en stor grim by. Hvis eneste formål var at huse en lufthavn hvorfra man hurtigst muligt søgte videre ud på landet fra. Derfor havde vi meget lave forventninger til vores 2 dages forudbestilte hotel ophold i Manila. Og måske derfor blev fores forventninger ikke indfriet. Tvært imod ændre vi vores opfattelse af Manila bare 2 dage.

At vi havde valgt at have to overnatninger i Manila nu vi ikke nære særlig gode forventinger til stedet. Var fordi vi gerne ville restituere oven på 1,5 døgn i fly samt få vores jetlag lidt under kontrol inden vi rejste videre.

Morten havde dagen før afrejse (der er jo ingen grund til at planlægge i lang tid…) bestilt to overnatninger på et hotel “Exchange Regency”, i udkanten af Makati (en by del i Manila). Hotellet var bestilt udfra følgende kriterier:

1) Godt internet på værelset (Morten er jo afhængig)

2) Pool til ungerne

Vi ankom omkring kl 24 lokat tid men jetlaget gjorde at for os var den 17. Så der var ca ro i lejeren omkring kl 3 om natten. Næste dag vågnede vi 9.30. En halv time før den includerede morgenmad lukkede. Så det var nogle meget søvndrukne gæster der 5 minutter senere dukkede op i resturenten.

Ungerne havde knapt tygget af munden før de kom i tanke om at der var pool på hotellet. Så afsted tilbage på værelset på 23. sal frem med badetøj og ned i poolen. Der pga ombygning pt var over dækket. Hvilket passede de meget blege danskere aldeles fint.

Efter badning skulle Morten arbejde så ungerne og jeg tog på eventyr ud i det lokale kvarter. Sidst vi var i Manila var vi indlogeret på et meget meget fint hotel i en meget meget meget fin del af byen. Der var indhegnet så der absolut ikke kom de forkerte mennesker ind. Alligevel havde jeg været bange for min egen skygge og nærmest ikke turret forlade vores hotel. Dennne gang rejser vi på et noget andet bugeth og hotellet lå derfor i en helt almindelig bydel.

Men det var som at komme hjem at træde ud i mylderet og jeg førte mig helt sikker. Som vi gik afsted der ungerne og jeg. For ungerne og især Nielsigne der jo ikke husker så meget af den første tur, var der meget at kigge på. Og munden på “spørge jørgen” stod ikke stille:

– Hvorfor står der en politimand ude midt i krydset og vinker? Svar: han dirigerer trafikken.

– Vender vi egentligt på hovedet nu? Vi er jo omme på den anden side?

– Se manden han hænger uden på bussen må man godt det? (en jeepney passerede fyldt til randen med passagere hvor af 3 stod på kanten og holdt fast i taget)

– Se politimanden han har en kæmpe skyder. Hvorfor har han det? (På hvert et gade hjørne, næsten, står der en vagt, alle udstyret med et enormt gevær. Normalt for Filippinerne. Men ikke hverdags kost for en 4 årig dansker)

Efter 15 minutters uafbrudt spørgen trængte moderen til en pause og blev redet af Mc Donalds (ja far dine børnebørn har nu været på Mc Donalds) og spørgsmålet: ” er der nogen der er sultne”. Hvilket Nielsigne heldigvis var.

På Mc Donalds bestilte vi en menu med chicken nuggets. Vi modtog følgende: 1 bakke pomfritter, en kasse med nuggets, en sodavand og en pakke ris. Nu er jeg ikke hyppig gæst på Mc Donalds og der er da sikkert sker forandringer med menu kortet siden mit sidste besøg, men RIS….

Efter maden ville ungerne have is, det er jo varmt mor. Jeg fik dem overbevist om at der helt sikkert lå en rigtig god is butik længere nede af gaden. Moderen ville nemlig gerne se lidt mere af byen inden næste pit stop.

Vi endte i MEGA MALL. Et shoppingcenter hvor Oskar efter at have gået rundt og ledt efter is i en butik nogent lignende magasin konstaterede at det var MEGA kedeligt at være i MEGA MALL. Hvilket han skrev i sin dagbog senere. Så måtte jeg stoppe min shopping (jeg havde fundet butikken særdeles interesant) og fant hurtigt en is sælgende cafe. Hvor vi kunne spille yatzy ind til Morten fant os og hvor vi fik bestilt nogle fantastisk milke shakes. Så var turen redet.

På vej hjem viste Morten os ind et sted hvor jeg kunne købe et filippinsk sim kort til min telefon. Ved siden af var der en negle/massage bar. Nielsigne stod længe i døren og beundrede neglelak og fik julelys i øjnene da jeg spurgte om hun ville have lakeret negle.

2 min efter sad prinsessen i en fin stol polstret med div. puder og havde valgt ikke mindre en 11 forskellige slags neglelak. Under stor fnisen fra de andre ansatte og klienter. Blev Nielsinge nu serviceret som en dronning af bestyren af biksen. Jeg så straks snittet til at få en fodmassage. Men da Nielsigne var halv vejs gennem behandlingen hun skulle jo ikke kun havde lakeret negle på hænderne næ nej der var tale om en full treatment, faldt prinsessen i søvn. Og snork boblede under lakeringen af fødderne🙂. Morten og Oskar havde i mellem tiden mistet tålmodigheden med pigerne i familien og var gået hjem til poolen på hotellet. Jeg købte et tørklæde og bar Nielsigne sovende hjem til hotellet på afrikansk maner, på ryggen.

Vel hjemme sov Nielsigne videre hun nuppede lige 14 timers søvn!!! Oskar der imod var i fuld firspring til trods for at klokken nærmede sig 23. Jeg faldt i søvn. Det lykkedes Morten at få Oskar til at sove kl 1. Selv var han vågen hele natten og kom først i seng kl 6.30. Jetlag kan være noget sejlivet at komme sig over.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: