1 år i Philippinerne med 2 små børn – det er fedt

Vi har været afsted i 1 år nu. Vi tog afsted dagen efter Nielsignes fødselsdag, hvilket hjælper os med at huske datoen 😉

Vi har oplevet meget – her er et par højdepunkter:

• Bølgesurfing i San Juan, La Union
• Overnatning i Tam-a-wam Village i Baguio
  • Træhytter uden vinduer i indianerstil midt i byen
• 2 måneder i Dampol, hvor Angie kommer fra
  • Meget stille landsby stort set uden trafik eller events
• Boracay’s strande og natur
  • Verdens 4. bedste ø ifølge internationale undersøgelser
• Dragonboat race
• Sejlads omkring Boracay i små sejlbåde
• Kitesurfing
• 1 uge ombord på Amazing sammen med Brit, Peter, Anne Marie og Skipper Kim
• Nonet’s place: Hambolhom
  • Et lille kunstnerkollektiv ud i junglen ved floden tæt ved Boracay
• Besøg hjemmefra

Mange tak for støtten hjemmefra. Vi kommer snart hjem.

Hvis der er nogen, der gerne vil rejse ud et år med hele familien, så sig til…

Vi står til rådighed for vejledning – bare skriv en kommentar her.

En god dag

Bølgerne er forsvundet fra vores surfsted, så vi har været på tur idag til China Sea. Et søster resort med massage, pool og mulighed for at tage på sejltur til en øde strand.

 

 

 

 

 

 

 

Fedt at snorkle lidt og se mærkelige fisk.

Oskar badede i flere timer i deres pool og springer i fra kanten og giver den max. gas.

Nielsigne havde dårlig mave, så jeg måtte tørre op.

—-

Hjemme igen sov alle til middag (undtagen farmand) og vi sluttede dagen af med en tur langs stranden.

Vi laver ikke meget her og alle de gæster vi kender er taget afsted. Vi er nok også snart smuttet. Måske til Baguio eller til 100 islands.

—-

Jeg er begyndt at arbejde lidt igen og holder lidt møder med folk fra San Fransisco, læser ansøgninger og ærgrer mig over at min computer ikke helt lever op til hvad man kan forvente af en maskine idag.

4 timers arbejdsuge

Vores tur herned er ikke kun sjov. Planen er at vi har oprettet skelettet til en udviklingsgruppe hernede mens vi er her. På min tur tilbage til Danmark skal jeg så helst have den finansieret, så den er sikret et stykke tid ind i fremtiden. Enten ved at få en ekstern investor ind eller ved at få nogle projekter i land.

For at finde egnede kandidater til vores planlagte oprettelse af en udviklergruppe her på Philippinerne har vi været på besøg på det lokale college.Det er lidt skægt at opleve hvordan takt og tone holdes og folk introduceres som var de kongelige…

Jeg blev ekskorteret af vores flinke naboer, der har opført et meget flot resort lige ved siden af vores i græsk inspireret stil. Virkelig top-klasse. Vi har været på besøg derovre og låner deres swimmingpool. Resortet åbner til September efter planen.

Anyway – vi fik fat i en webudvikler, der ville sprede budskabet om at vi prøver at starte en udviklingsgruppe her nær San Fernando, hvor der er meget rarere at være end i Manila.

Vi får se, hvad der kommer ud af det.

Surf og badning

er hovedaktiviteterne her på stedet. Oskar har lært at dykke og bader så meget han kan. Utroligt så meget energi han har. Hanne og jeg skiftes til at bade med ham og slapper ellers af.

Jeg har været ude med de store drenge og surfe igen. Jeg kan holde til ca. 1 time på vandet om dagen inden jeg er træt. Jeg rammer sjældent bølgerne rigtigt og rammer man først en og får en tur mod stranden er der rigtig langt ud igen.

4 timers arbejdsuge

På vores resort har vi fri WiFi. Jeg sidder således og våger over en sovende Nielsigne, mens jeg skriver dette. Vi er ikke helt nede på 4 timer om ugen endnu, men er kraftigt på vej. Hanne er ved at skrive om hvordan vi har finansieret turen.

Surf

Vi sidder her i baren og jammer med Japanerne, Hawaiianere og dem, der ellers lige er der. Når man møder andre turister på Philippinerne er de sjældent fra Sverige, Tyskland eller Himmerland.

Jeg holdt min første internationale koncert med akustisk guitar og sang af “Let it Be” for en gruppe Japanere. (I ringer bare EMI, hvis i kan finde mig…)

Jeg har været alene ude og surfe idag for første gang.

Indtil nu har surfing været lidt kedeligt, når man får undervisning får man ikke rigtig fart på og der er rimelig kontrol med det hele. Det ændrer sig med ét, når man bare får et bræt og går ud i bølgerne. Man skal selv finde det rigtige sted, jagte brædtet, når det ryger af snoren på benet og svømme over dødsbølgerne på vej ud.

Første bølge klarede jeg fint, kom op at stå og fik en fin tur. Derefter fik jeg en del ture, hvor brædtet tilsyneladende havde bestemt at spidsen skulle ned på bunden. Når man bliver smidt rundt af en stor bølge, der kommer helt fra Kina og har et 3 meter langt brædt et eller andet sted i nærheden er det lidt skræmmende.

Jeg overlevede og skal afsted igen i morgen. Måske bliver vi bare her til jeg har lært det. (Ses i Danmark i 2040)…

På Jeepneytur

Ungerne skulle sove til middag idag, så vi tog på en Jeepneytur. Vi troede vi skulle op og finde en ny strand, men den kørte i stedet til en by ved bjergene, der mindede om andre Philippinske byer, med et marked, en masse knallerter og lidt små butikker.

Missionen lykkedes omend det var en lidt varm tur. Oskar faldt i søvn på vej derop og Oskar på vej hjem. Oskar og farmand tog til San Fernando og hævede penge og spiste på en kinesisk restaurant. Godt med lidt variation fra den philippinske mad, som vi har fået i snart 2 år.